Skimmelsanering

Skimmelsvamp er en ubehagelig svamp at have besøg af – uanset om det er derhjemme eller i kontorbygningen, hvor du arbejder. Skimmelsvamp kan sætte sig i både nye og gamle bygninger og kan opstå ved helt almindelig brug af boligen, vandskader, opstigende og indtrængende grundfugt, kondens mm.

Skimmelsvampen kan føre til en række forskellige indeklimasymptomer hos dem, der befinder sig i området, hvor svampen hærger. Det kan eksempelvis vise sig som træthed, slimhindeirritation i øjne, næse og svælg, koncentrationsbesvær og hovedpine. Særligt personer, der lider af f.eks. astma eller allergi kan være ekstra følsomme overfor skimmelforekomst.

Desværre kan skimmelsvamp også være svær altid at se, men oplever du nogen af de nævnte symptomer, så overvej at få foretaget en miljøscreening af Dansk Center for Miljøscreening, for at få fastlagt om der er skimmel, og hvor meget der er tale om.

Sanering af skimmel

Hvis der er forekomst af skimmel i bygningen eller hjemmet, så er en sanering vejen frem.

Alt afhængigt af omfanget beslutter vi, hvilken fremgangsmåde, der vil være den mest succesfulde. Dog anvender vi i de fleste tilfælde tørdamprensning, hvor vi afrenser med 180 grader varm damp. I andre situationer må vi ty til kemikalier. Det afhænger derfor meget af netop din situation.

Hvor længe det vil tage inden dit hjem eller bygningen er klar igen er svært at sige, inden vi har set området an. Vi kommer derfor altid ud til dig inden, at vi giver dig besked om, hvad du kan forvente af saneringen.

Skimmelsanering

Skal vi klare din skimmelsanering?

Kontakt os med det samme, hvis du er i tvivl om, eller allerede ved, at dit hjem eller bygning er ramt af skimmelsvamp. Vi vender hurtigst muligt tilbage!

Skriv til os
Ring til os